Hvad er Umbraco Cloud?

Umbraco Cloud – eller Umbraco as a service, som det også kaldes – er muligheden for at samle driften af dit Umbraco CMS i skyen. Ved at have dit CMS der, overlader du bekymringen om opsætning af server, performance, pladsforbrug, sikkerhedsopdateringer, opgradering mm. til et hold af professionelle, hvis eneste fokus er at sørge for, at den tekniske platform spiller og yder sit bedste.

Det frigiver både tid, ressourcer og mentalt fokus hos dig, så du i stedet kan koncentrere dig om at skabe indhold til dit website og tage dig af andre dele af forretningen.

Produkter i skyen eller as a service kan måske virke som udefinérbare størrelser, men i denne sammenhæng dækker det reelt, at dine Umbraco-installationer er placeret i en ekstern serverpark.

Pt. har du måske et webhotel eller egne servere stående, enten internt eller hos en hostingudbyder, og måske står du selv med ansvaret for at opgradere både Umbraco CMS, operativsystemer og serverhardware, alt imens du også skal sørge for backup og sikkerhed. Med Umbraco Cloud slipper du for disse tidskrævende arbejdsopgaver.

Umbracos serverpark er baseret på Microsoft Azure, hvor du har glæde af alle fordelene, da de også gælder for Umbraco Cloud:

  • Hurtigt miljø
  • Hurtig, stabil og pålidelig opbevaring af data
  • Skalérbarhed, når der opstår behov for det

Herudover er der SSL, nem bruger- og domæneadministration ud af boksen samt powertools til at administrere sitet via PowerShell.

Teknikken er der altså ikke noget at sætte en finger på. Den klare fordel for dig som ejer websitet er, at du slipper for bekymringer – både ift. teknikken bag og ift. de løbende opgraderinger til Umbraco-løsningen.

Har I udviklere siddende, så vil Umbraco Cloud også give jer mulighed for at fokusere på at udvikle nye features, frem for at bruge tiden på at drifte servere og planlægge opgraderinger. På den måde kanaliserer I ressourcerne derhen, hvor det giver mest mening – og hvor det skaber mere forretning.

Læs også: Umbraco Cloud: Sådan kommer du i gang

Hvorfor er Umbraco Cloud et fornuftigt valg?

Ret beset så adskiller Umbraco Cloud sig måske ikke så meget fra, hvordan du i dag oplever jeres Umbraco CMS.

Måske er opgraderinger af Umbraco noget, I har eksterne leverandører til at stå for, og måske ligger performance og oppetider som en del af en SLA med en hostingudbyder. Hvis det er tilfældet, vil Umbraco Cloud måske kunne spare dig for nogle af de udgifter, du i dag bruger på at vedligeholde og drifte din installation.

Er du udvikler, så får du mulighed for at arbejde med baselines, hvis du har flere projekter. En baseline er i bund og grund en skabelon for din kodebase, som kan genbruges på tværs af sites. Det har den fordel, at du undgår repetitivt arbejde og kan bruge din tid langt mere effektivt på andre opgaver.

Umbraco Cloud kan imidlertid – og næsten med garanti – sikre dig en besparelse, fordi arbejdet som indholdsredaktør bliver optimeret. Samarbejdet mellem indholdsskabere og udviklere er langt mere ubesværet og uden risiko for forskellige versioner af sider og indhold.

Umbraco Cloud gør samarbejde nemt og sikkert

I Umbraco Cloud er arbejdet med indhold baseret på konceptet "ContentFlow". Som indholdsredaktør betyder det, at du har mulighed for at arbejde side om side med udviklingsholdet. Det optimale ContentFlow består af fire miljøer:

  • Jeres lokale udviklingsmiljø
  • Dev / udvikling i cloud’en
  • Staging
  • Produktion / live

I det lokale miljø arbejder udviklerne med features, og skubber dem til den fælles kodebase og dev-miljøet, når det er klar til at blive testet i det "rigtige" cloudmiljø. Her kan testere, product owners og andre stakeholders blive ”sluppet løs”.

Når der er konsensus om ændringerne, og de i øvrigt lever op til kravsspecifikationer eller acceptkriterier, så bliver de skubbet videre til staging-miljøet. Her bliver de forberedt til endelig udgivelse i produktionsmiljøet af indholdsredaktørerne. På staging arbejdes der med indholdet, så selve produktionsmiljøet står uberørt af udvikling og indholdsændringer.

Fordelen ved dette setup er, at udviklerne kun i begrænsede perioder ”spærrer” for indholdsredaktørerne. Den løbende udvikling og optimering er sat i faste rammer, der gør processen nemmere og gnidningsfri for udviklingsteamet.

Hele workflowet er smart, fordi I kan udvikle nye funktioner og arbejde på nyt indhold – og vel at mærke løbende kan teste, uden at livemiljøet bliver påvirket. På den måde vil jeres kunder og brugere ikke mærke noget, før I vælger at publicere de nye funktioner og indhold. Det sikrer både stabil performance og brugernes oplevelse.

Har du brug for hjælp til Umbraco Cloud?

Har du brug for sparring til, hvordan man bedst griber en Umbraco Cloud-løsning an – måske fra en ældre Umbraco-version eller et andet CMS-system – eller står I på nippet til at skulle have udviklet et nyt website helt fra bunden? Tag gerne fat i os, hvis I mangler en digital samarbejdspartner, der er hjemmevant og erfaren i Umbraco CMS og Umbraco Cloud.

Vi har specialister i UX, tech og digital marketing. Vores seniorudviklere er specialister i web- og mobiludvikling, både når det kommer til drift og til udviklingen af et helt nyt website. For os er helheden et naturligt afsæt for hvert enkelt projekt, så de løsninger, vi skaber, rykker forretningen og bliver forretningskritiske investeringer.

Vi er Umbraco Cloud Powerhouse og Umbraco Platinum Partner. Med andre ord - vi er certificerede udviklere og ret fikse til det, vi laver. Vi er prisvindende for vores Umbraco-løsninger, og vi leder altid efter stærke partnere til at bygge nye, spændende projekter sammen med.

Hear more directly from our specialists

For mere information om vores praksis og hvordan vi er forpligtet til at beskytte og respektere dit privatliv, kan du læse i vores privatlivspolitik.

Lasse Øster Jørgensen

Chief Experience Officer, partner
Seneste i Hub'en