Dive in

Hold øje med UX

Der sker rigtig meget inden for user experience i disse år. Både rent teknisk, men i høj grad også forståelsesmæssigt: Erkendelsen af, at UX ikke blot er en funktion et eller andet sted i teamet, men at de fleste faktisk beskæftiger sig med brugerens oplevelse, breder sig.

En sådan erkendelse er vigtig, så UX får den opmærksomhed, den retfærdigvis fortjener. Vi er i disse år vidner til en større re-arkitektur af internettet, hvor vi bevæger os væk fra sider og destinationer, hen mod helt personlige oplevelser bestående af en masse individuelle stykker indhold. Nysgerrig? Så læs med.

Rapid prototyping vinder indpas – og med god grund

Agil wireframing, rapid prototyping, you name it. Det kaldes flere ting, og fænomenet er for alvor ved at fange an. Også her på bureauet.

Rapid prototyping betyder, at du udvikler en virkende prototype, som kunden kan forholde sig til. Med den klikbare prototype får kunden mulighed for at interagere og prøve af, og det er derfor en stærk metode til at undgå misforståelser og uklarheder. Gennem denne indledende testversion kan kunden med andre ord signe af på produktet, i stedet for først at forholde sig til et fladt design og senere møde det endelige produkt.

Med værktøjer som fx UXPin, Webflow og InVision får du mulighed for at oprette hurtige prototyper, uden at skrive en eneste linje kode. Værktøjernes funktionalitet giver en øjeblikkelig oplevelse af, hvordan det endelige produkt vil se ud og virke. På den måde sparer du dyrebare timer og ressourcer.

Læs også: Alle taler om det, men hvad er datadrevet markedsføring egentlig?

Interaktionsdesign får en mere fremtrædende rolle

Fremover vil interaktionsdesignet få en langt mere fremtrædende rolle i UX. Det vil give sig til kende på flere måder, men især én er værd at fremhæve.

Vi ser allerede nu, at animationer spiller en større og vigtigere rolle end tidligere, hvor billeder og illustrationer har fyldt mest. Tænk fx på Facebooks små reaktioner.

Funktionelle animationer understøtter på subtil vis den handling, brugeren foretager sig. Det vil derfor ikke være animationer, brugeren som sådan hæfter sig ved – med mindre de ikke understøtter funktionen, og dermed træder frem som akavede eller upassende.

Vi ser en tendens til design af bevægelser, fx hvordan man scroller på et website. Tendensen hænger rigtig fint sammen med rapid prototyping, fordi animationerne hurtigt kan testes for funktionalitet og hensigt.

Personalisering af user interfaces

Rejsen mod solid en-til-en kommunikation fortsætter, og næste stop er personalisering af user interfaces. Vi har længe kendt til responsive design, der tager højde for den enkeltes device. Med personalisering af UI’et bliver layoutet leveret ud fra data om den enkelte bruger.

Online markedsføring har som sådan praktiseret det længe, for tankegangen er simpel. Tænk bare på dette eksempel: En person på 30 år ser ikke nødvendigvis det samme i tv som én på 70 år, så hvorfor faciliterer vi den samme oplevelse online til dem?

design, hvor fontstørrelse, farveteamer, navigation, visualer og mange andre facetter kan variere. Vi ser frem til at gå fra device-fokus til et stærkere, mere personaliseret bruger-fokus.

Til dig, der vil være mere om user experience

  1. Den basale: Få en introduktion til hvad UX er (og hvad det slet ikke er).
    Læs mere her
  1. Den vigtige: Det er bedre at vide, hvad brugerne har behov for, end at gætte sig til det. Få inspiration til, hvordan I udfører brugerundersøgelser og dermed styrker UX’en.
    Læs mere her
  1. Den grundige: Gå ombord i denne gennemgang af kunderejsen, hvor du også bliver klogere på, hvordan data er uvurderligt for arbejdet.

Hear more directly from our specialists

For mere information om vores praksis og hvordan vi er forpligtet til at beskytte og respektere dit privatliv, kan du læse i vores privatlivspolitik.

Lasse Øster Jørgensen

Chief Experience Officer, partner
Seneste i Hub'en