Team up

Det er vigtigt, at I stoler på jeres bureau og lader dem gøre, hvad de er bedst til. Men det er mindst lige så vigtigt, at de har jer med hele vejen, og at I får spurgt ind til de rigtige ting, så I ved, hvad jeres penge på bliver brugt på.

Det handler ikke om, at du pludselig skal til at udfritte jeres digitalbureau hele tiden – det handler om at sikre, at I sammen bliver det stærkest mulige team. Her er seks ting, du med fordel kan spørge dit digitalbureau om.

1: “Hvornår har vi sidst lavet noget nyt? Og hvordan ser de kommende måneder ud?”

For at få de bedste resultater, er det vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om bureauets arbejde, og sikrer dig, at du ved, hvad der sker, og hvad I får testet i annonceringen.

Og ligesom I skal vide, hvad bureauet laver, skal de også vide, hvad I laver. Jeres bureau skal kende til jeres årshjul og planer, så de kan planlægge fremad og sammen sikre, at virksomhedens markedsføring indgår i en samlet strategi.

2: “Hvad har virket? Og hvad kan vi lære af det?”

Når man bruger penge på markedsføring, er det ikke kun eksponeringer og konverteringer, man betaler for. Man køber også data, der kan give værdifulde indsigter. Det kan fx være indsigt i, hvem jeres virksomheds målgruppe er, og hvad de responderer bedst på. Det er vigtigt, at I får al den viden fra jeres bureau, så I kan sikre, at disse erfaringer deles på tværs af hele virksomheden, så det også kommer til gavn for hele virksomheden.

Det kunne fx være interessant at vide, hvilke målgrupper der giver de billigste konverteringer. Det er ikke sikkert, at det er dem, I egentlig havde regnet med, men det giver et fundament for nogle vigtige til- og fravalg; hvem vil vi gerne ramme, hvem er billigst nu og her, og hvilke kunder vil vi gerne have på lang sigt?

3: “Hvor mange penge bruger vi på at opbygge kendskab?”

Det kan være fristende at lægge en masse penge i remarketing – især, hvis man har et performance-mindset. Det er oftest her, de billigste konverteringer ligger. Men det er vigtigt at blive ved med at hælde nye folk i tragten og ramme folk, der ikke kender jeres forretning i forvejen – selvfølgelig stadigvæk inden for det rette segment.

Som tommelfingerregel skal der ca. 80 % budget i topfunnel og resterende 20 % til remarketing-aktiviteter. Det er selvfølgelig meget afhængigt af mål, midler og produkt. Men det er en vigtig snak at have med bureauet, så du ved, hvor i tragten I bruger jeres penge og dermed sikrer, at I kontinuerligt fokuserer på kendskab.

Performance er fint, men ikke altid så langsigtet. Hvis man kun høster de lavthængende frugter, og ikke får plantet nye træer, er det en kortsigtet løsning. Så husk; en investering i at bygge brand i dag, gavner på den lange bane.

4: “Hvilken tilskrivningsmodel bruger vi? Hvad er vores platforme indstillet til og hvad rapporterer I ud fra?”

Den model for tilskrivning - dvs. hvordan I vægter, hvilke platforme der leder frem til en given konvertering – samt tilskrivningsperioden har stor betydning for, hvordan I kan forstå resultaterne. Det er slet ikke ligegyldigt, hvordan I arbejder med tilskrivning, fordi "forkerte" indstillinger på et væld af kanaler kan give et helt andet billede end virkeligheden. Det er grundlæggende, men stadig noget, mange kan have svært ved at svare på. Og selvom - eller fordi - der ikke er et endegyldigt rigtigt svar på den "rigtige" tilskrivning for jer, er det en vigtig snak at have, så I alle ved, hvad der bliver rapporteret ud fra.

På Facebook kan man fx selv vælge, hvor længe et klik skal tælle som en konvertering efter at brugeren har klikket på en Facebook-annonce. Det spænder fra 1-7 dage, ligesom man også kan inkludere folk, der kun har set annoncen og alligevel konverteret. Hvorvidt 7 dages klik og 1 dages visning skal tages med i regnestykket, kommer meget an på netop jeres virksomhed og jeres særlige produkter; hvor lang er kunderejsen, hvor stort er jeres brand, hvor trofaste er jeres kunder – og meget mere. At vælge og arbejde ud fra en given tilskrivningsmodel og -periode er nødvendigt, så I over hele linjen af kanaler forstår jeres resultater ens og korrekt.

Fordi attribuering, som det også kaldes, er så komplekst, er det en vigtig snak løbende at have med dit bureau, så du ved, hvad de rapporterer på baggrund af.

5: “Ved I, hvor jeres ansvar starter og slutter?”

Man kunne tro, at dette var defineret fra starten, men der er mange gråzoner, når det kommer til ansvarsfordeling. Her skal I kigge indad: Er det klart for alle, hvor et ansvar starter og slutter? Hvad har jeres bureau reelt ansvaret for, og hvad skal I selv løfte?

Det gælder også, hvis I har flere bureauer. Hvordan er samarbejdet mellem dem, og er de helt sikre på, hvad deres respektive ansvar er? Falder opgaver mellem to stole, bliver nogle ting gjort dobbelt?

Her drejer det sig ikke kun om fx opsætninger i de forskellige platforme, hvor arbejdsfordelingen er rimelig tydelig – Google-bureauet er ansvarlige Google osv. Det drejer sig mere om de ‘diffuse’ opgaver som videreudvikling, planlægning af årshjul, tracking og andre større beslutninger.

Hver gang jeres bureau bruger tid på noget, har det en omkostning. Måske er det bedre givet ud, at I selv er ansvarlige for nogle opgaver, mens det andre steder er vigtigt, at bureauet ved, hvis ansvaret ligger hos dem. Denne snak er vigtig at tage både ved opstart af nyt bureau – men også kontinuerligt!

6: “Hvad mangler I fra os?”

Det er afgørende, at jeres bureau ikke sidder og venter på jer. Så kommer I ingen vegne. Måske har de bedt om noget materiale eller afventer en godkendelse. Tjek jævnligt ind og sørg for, at alle er samme sted, så I får de bedst mulige resultater.

Hvis du er nået hertil, så står pointen nok klar: Tal med dit bureau. Selvfølgelig når I begynder samarbejdet, men især i det daglige, hvor arbejdet virkelig gælder. Vær kritisk, stil krav, men husk samtidig, at de er eksperterne til dét, du har hyret dem til. Og husk: Vi bureau-folk er også bare mennesker. Vi elsker at tale med vores kunder – både om vind, vejr og de helt rette forudsætninger for at styrke jeres virksomhed.

‍